Roskilde omlægger til økologisk landbrug
ROSKILDE: Roskilde Kommune bidrager nu til den grønne og økologiske omstilling ved at omlægge kommunalt ejede landbrugsarealer til økologi, oplyser kommunen.
Kommunen ejer ti landbrugsjorder på mellem 2 og 20 hektar - som er bortforpagtet. For fremtiden udbydes jorderne til forpagtning hos økologiske landmænd. Med udgangen af 2017 forpagtes de første seks jorder til økologisk drift. Det er planen, at de resterende forpagtningskontrakter også skal overgå til økologi - ved disses udløb i henholdsvis 2018, 2019 og 2021.
I budgettet for 2017 er afsat 300.000 kr. årligt til dækning af et eventuelt mindre provenu som følge af, at kommunen fremover stiller krav om økologisk drift ved indgåelse/fornyelse af forpagtningsaftaler vedrørende kommunal landbrugsjord.
Omlægning tager tid
De økologiske landbrugskontrakter bliver udbudt offentligt og bortforpagtes til højestbydende - dog med en minimumspris på den enkelte kontrakt, der tager højde for kontraktlængde, arealets størrelse og regularitet mv.
Omlægningen fra konventionelt landbrug til økologisk skal så efter forpagtningen foregå i en toårig periode, hvor den autoriserede økologiske landmand kan sælge sine afgrøder som omlægningsgrøder og sideløbende modtage offentlige tilskud. Først efter to år er der tale om ren økologisk drift.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.